
#METOO OG SEXISME
For 5 år siden kom #MeToo bevægelsen (oprindeligt igangsat i USA af Tarana Burke) for alvor til Danmark. Det skabte røre i den lille danske andedam, og måden vi taler om køn og sexisme på arbejdspladsen, er uden tvivl i forandring.
I 2019 kom Arbejdstilsynet med ændringer på feltet, idet 'Krænkende handlinger' blev indført som begreb i arbejdsmiljøfeltet, og arbejdsgivernes forebyggelses- og håndteringspligt blev øget. Det har yderligere skubbet til debatten herhjemme.
Men hvordan forebygger vi sexisme og seksuel chikane på arbejdspladsen? Hvordan håndterer vi alle dilemmaerne? Hvordan sikrer vi retfærdighed i processerne, for alle parter? Og hvordan opbygger vi en etisk infrastruktur i organisationen indenfor dette felt?
Med 16 års erfaring og speciale indenfor feltet, tilbyder jeg kompetent, grundig og ansvarlig rådgivning, sparring, undervisning samt intervention i konkrete sager. Jeg arbejder som aut. erhvervspsykolog med at klæde ledere, HR og tillidsvalgte på, til at forebygge og håndtere sexisme og krænkende handlinger af seksuel karakter på arbejdspladsen, på en etisk ansvarlig måde, der er up to date med nutidens lovgivning og den samfundsmæssige udvikling.
Det er helt essentielt at dette felt ikke håndteres med heksejagt eller hovsa-løsninger, men med hensigtsmæssig håndtering. Jeg er passioneret om at sikre trygge arbejdspladser, hvor både medarbejdere og ledere tages hånd om på empatisk og ansvarlig vis uagtet køn og position. Jeg har et særligt fokus på, at alle interventioner ligger sig stramt op ad forskning og lovgivning på området.
Ved konkrete interventioner, samarbejder jeg ofte med en personalejurist samt en mandlig samarbejdspartner, for at sikre tryghed og 360 graders retfærdighed for alle implicerede parter.