
Foredrag, workshops & e-læring
Med 17 års erfaring og 1200+ afholdte foredrag, workshops samt 70+ afholdte webinarer, er dit arrangement i trygge hænder hos mig.
Jeg er en passioneret keynote speaker og formidler. Ofte bookes jeg som erhvervspsykolog til større foredrag samt undervisning i emner inden for erhvervspsykologi og ledelse; herunder fx. inkluderende arbejdsfællesskaber, psykologisk tryghed, organisatoriske forandringer, stressforebyggelse samt håndtering af krænkende handlinger, mobning og seksuel chikane.
Alle foredrag og workshops afholdes med stor inddragelse og aktivering af deltagerne, så refleksion, forankring og efterfølgende handlemuligheder optimeres.
Ønsker du at høre mere om muligheden for et foredrag, en workshop, et webinar eller e-lærings forløb, så står jeg til din fulde rådighed.

Foredrag om "Inkluderende arbejdsfællesskaber".
Et eksempel på et foredrag er "Inkluderende arbejdsfællesskaber".
Det omhandler hvordan man som organisation, ledelse, kollega og individ, kan være med til at øge inklusionskapaciteten i arbejdsfællesskabet, til gavn for både mennesket, teamet, kerneopgaven og organisationen. Vidste du eksempelvis, at effektiviteten stiger med 56 % når man oplever at blive inkluderet samt at høre til i arbejdsfællesskabet?
Her kommer vi ind på definitionerne af de forskellige inklusionskomponenter, businesscasen, samt hvordan både ansatte og ledere konkret kan bidrage til den fælles agenda.
Samtidig dykker vi ned i, hvordan man kan etablere en proaktiv bystanderkultur og gribe ind, når der opstår negative handlinger, der truer det inkluderende arbejdsfællesskab.
Et foredrag fyldt med god energi, konkrete redskaber, levende cases, øvelser og aktivitet.
