Skærmbillede 2021-11-10 kl. 14.36.33.png

FOREDRAG - WORKSHOPS - WEBINARER

Med 15 års erfaring og 700+ afholdte foredrag, og 60+ afholdte webinarer, er dit arrangement i trygge hænder hos mig. Både foredrag, workshops og kurser kan afholdes enten på jeres ønskede lokation, digitalt eller hos mig på Bernstorff slot i Gentofte.


Jeg er en passioneret foredragsholder og formidler. Ofte bookes jeg som erhvervspsykolog til undervisning i emner indenfor erhvervspsykologi og ledelse; herunder fx. diversitet og inklusion, respektfulde arbejdsfællesskaber, håndtering af krænkende handlinger, mobning og seksuel chikane samt lederen som stressnavigatør etc.

I 2021 har jeg som erhvervspsykolog bl.a. været ansvarlig for at uddanne alle Arbejdstilsynets tilsynsførende, tilsynschefer samt jurister i netop dette emne, forud for deres landsdækkende oplysnings- og vejledningsindsats.

Alle foredrag og workshops afholdes med stor inddragelse og aktivering af deltagerne, så refleksion, forankring og efterfølgende handlemuligheder optimeres. En del foredrag afholdes fortsat som webinarer i denne periode. Er der tale om længerevarende undervisning, anvendes der break-out rooms, polls, wordclouds, kahoot og mange andre elementer, for at sikre afveksling, forankring og god læring.

Ønsker du at høre mere om muligheden for et foredrag, en workshop eller et webinar, så står jeg til din fulde rådighed.

 
Billede af Katie Moum

FOREDRAG OM KRÆNKELSER PÅ ARBEJDSPLADSEN

Et eksempel på et foredrag og workshop der er særligt populært i denne tid, er foredraget "Et krænkelsesfrit arbejdsfællesskab!". Det omhandler hvordan man som organisation, ledelse, kollega og individ, kan være med til at forebygge og håndtere krænkende handlinger, mobning og seksuel chikane.


Her kommer vi bl.a. ind på hvordan man kan skabe et inkluderende og respektfuldt arbejdsfællesskab, hvor der er plads til at have det sjovt og arbejde trygt sammen. Samtidig dykker vi ned i, hvordan man kan etablere en proaktiv bystanderkultur og hvordan størstedelen af krænkende handlinger ikke handler om onde mennesker, men manglende bevidsthed om forskellige grænser.


Vi ser også nærmere på hvordan man kan bevæge sig væk fra heksejagt samt hovsa-løsninger og i stedet hen til hensigtsmæssig håndtering med 360° retfærdighed for alle implicerede parter. Der bliver givet helt konkrete redskaber samt tips og tricks til hvordan I kan forebygge og håndtere disse aspekter på arbejdspladsen. Efterfølgende tilsendes  alt materiale inklusiv samtlige redskaber der er blevet præsenteret.